“Hvis du kan løbe fem kilometer i bare tæer på varierende underlag på under 25 minutter uden at gøre skade på dig selv. Og hvis du kan gøre det igen dagen efter. Så er du i god form.”

Den (i øvrigt fuldstændigt udokumenterede!) påstand kom til mig for nogle år siden, da jeg kom løbende over Langebro på mine bare tæer. Jeg legede med tanken om, hvad der skulle til for at man kunne sige, at man havde en sund og vital krop. Jeg var utilfreds med at sundhed bliver sat på formel og solgt som 6 eller 12 ugers kosttilskud og skal afgøres af måleredskaber, fedtprocenter, taljevidder og andre livsfornægtende parametre – kunne det ikke gøres mere enkelt? Jeg blev enig med mig selv om at ens evne til at transportere sig på sine bare tæer, kunne være en udmærket målestok.

Det mest unikke ved barfodsløb er for mig den direkte kommunikation imellem fodsålerne og de underlag man løber på. Der er hele tiden nye input, og man får hele tiden alt fortalt direkte igennem følesansen. Intet bliver bortcensureret af en tyk gelé-sål, og det gør, at man hele tiden må tilpasse sin løbestil. Når du løber i bare tæer øver du dig i at lytte til dine omgivelser – det har både du og verden brug for.

Jeg elsker at løbe, men kan ikke fordrage løbesko. Derfor løber jeg i bare tæer. Vaskeægte bare tæer…