Skip to Content

The Blog

MOVE. Meditate. Repeat: A retreat

An invitation to all lovers of movement to join me in south India for a week long exploration of the diversity of movement and the simplicity of stillness. The retreat will be rooted in yoga, but will move freely off the mat, up into a palm tree, continue on to the feet of a friend, balance on a slackline and land in meditation for the sunset on a warm rock near the ocean.

Each morning I guide a yoga and meditation practice and each afternoon I teach playful workshops inspired primarily by acroyoga and natural movement patterns and adapted to the rocks, sand and palm trees that surrounds us in India.

COST & ACCOMODATION

The price covers a two-person shared hut, breakfast and dinner, all workshops, yoga classes and evening activities. Private hut can be arranged for an extra fee. For sign up and questions write: jeppe.skovgaard@gmail.com. Price follows the date of your commitment.

Until September 1st: 695 €, October 1st: 745 €, November 1st: 795 €*

TEACHER

Jeppe Skovgaard (DK) loves to challenge the many dogmas about how to move and behave, be it in the yoga studio or the city landscape. Jeppe has been teaching parkour on all levels for the past 8 years and is an international recognised acroyoga teacher, slackliner, yoga teacher, body worker and barefoot runner. His acroyoga classes combines the alignment from anusara yoga with his own diverse mix of movement styles and the flows are always met with a playful and rebellious attitude.

www.jeppeskovgaard.com

*In the event of cancellation, regardless of the circumstances, the following refund fees, minus the deposit (150 €), apply. The deposit is non-refundable.

2 weeks or less before due arrival date, 0% refund
2 to 4 weeks before due arrival date, 25% refund
4 to 8 weeks before due arrival date, 50% refund
8 weeks before due arrival date, 100% refund

FACEBOOK EVENT

Move Academy 2017

Move Academy is an intensive and mind provoking week-long exploration of the diversity of movement in general and of your movement practice in particular.

Through a mix of archetypical and very diverse disciplines – from fighting to meditating – you are practically inspired to deepen your movement practice and through lectures provided with clear perspectives to navigate in the many disciplines avaiable and to view movement as something bigger and of much greater importance than just tricks, skills and new moves.

To join Move Academy it does not matter if you come as a yogi, a dancer, a curious personal trainer, a MMA fighter or whatever. What matters is your openness to depart from the disciplines you already know, to become a beginner and to have your movement practice challenged to the fullest.

The course is structured and inspired by three archetypes in The Movement Triad:

• Listen to yourself: Moving on your own with your awareness tuned towards the experiences in your own body cultivates listening and sensitivity towards your own alignment with reality. Yoga and meditations are archetypes in this area of the framework

• Connect with others: Moving in relation to other people challenges how you communicate, trust and invite the connection to happen. Acroyoga and Contact Improvisation are archetypes in this corner of the triad.

• Explore your surroundings: Moving in relation to the forms of the surrounding world adds an adaptive and interpretive dimension to your movement practice. The surrounding world can be hard, scary or soft and soothing, but in both cases sensing and adapting becomes key. Parkour is an archetype in this third corner of the triad.

Through classes, workshops, meditations and lectures you will be exposed to a multitude of movements and perspectives and step-by-step experience the great potential that lies in becoming a movement generalist rather than a specialist.

WHERE

Move Academy is a residential course that takes place in ideal settings on Gerlev Sports Academy with excellent food, good housing and state of the art training facilities (lecture hall, swimming pool, dance studio, gymnastic gym, parkour park…)

WHO

The main teachers at the course are Simon Krohn (Yoga and meditation), Marcus U. Grandjean (Parkour) & Jeppe Skovgaard (Acroyoga) + guest teachers.

SIMON KROHN is one of the most sought after yoga teachers in Scandinavia. He holds a masters degree in Indian Philosophy and he is the author of a bestselling book on yoga philosophy. www.mindyourself.dk

JEPPE SKOVGAARD lives to challenge the many existing dogmas about how you move and behave – both on the escalator and on the yoga mat. With a background from parkour, a cand. merc. from Copenhagen Business School specializing in mindfulness, he is founder of Move Copenhagen and as an internationally recognized acroyoga teacher, he has been in contact with an incredible diversity of movement communities and his teaching are a product of exactly that. www.jeppeskovgaard.com

MARCUS GRANDJEAN has been teaching in the art of parkour since 2007 and besides that he holds a master’s degree in human physiology, with focus on motor learning and neuroplasticity. His teaching is based around the complex movement patterns in parkour and how they affect the human body and mind.

Prices start from 3295 DKK (+ 3795 DKK after 15. September). Including five top quality meals a day, a bed and all workshops, classes during the week. There are a limited amount of tickets for sale.

Trappetræningskursus (SOLD OUT)

Udsolgt: For info om næste hold send mig en mail.

Trappetræning er en eminent måde at træne sig stærk, mobil og udholdende på og en af de elementer i min bevægelsespraksis, som jeg virkelig godt kan lide. Nu holder jeg et kursus som skal ligge grunden for, at du kan få din egen praksis med trappetræning i gang eller at du, hvis du allerede har været i gang med trappetræning, kan få mere kvalitet og mere variation i bevægelserne.

INDHOLD

På kurset, som strækker sig over 8 onsdag morgener fra 7.00 – 8.00 arbejder vi med en række forskellige bevægelser op og ned af trappen indenfor hop, løb, balance og kravl. En morgentræning vil ca. Indeholde 45 minutters hårdt arbejde på trappen og 15 minutters afsluttende afspænding af de hårdest pressede muskler og led og for at sikre os at have landet energien inden vi går i gang med resten af dagen.

Efter hver træning vil du modtage en oversigt over de bevægelsesmønstre vi har arbejdet med, så du selv kan bruge dem efterfølgende. Eller evt. (hvis du virkelig bliver begejstret for træningen) ligge en ekstra træningsgang ind, inden vi mødes torsdagen efter.

BETALING OG SIGN UP

Overfør 500 DKK med mobile pay til 28110401 hvilket dækker alle 8 træningsgange og din plads er sikret. Der er et begrænset antal pladser på kurset. First come, first serve.

DATOER OG STED (hver onsdag frem til 4. juni med undtagelse af kristi himmelfartsdag)

Vi træner på den nordvendte trappe ved den Sorte Diamant (dvs. den trekantede trappe som vender i retning af Knippelsbro og som ligger helt ud til vandet.)

Min svigtende dømmekraft

Den klareste og smukkeste erkendelse, som har ramt mig i mit 26. år er, at jeg ikke ved, hvad der er bedst for mig. Jeg kan uden tøven fortælle mange overbevisende historier, om hvem jeg er, og læse bøger om hvem jeg kunne blive, og hvordan jeg sikkert kan nå derhen. Men helt grundlæggende så har jeg måtte erkende, at jeg ikke er i stand til at vurdere, hvad der er bedst for mig og hvordan jeg når derhen. For en livsdesigner og nydelseskontrollant som mig har den erkendelse været exceptionelt frisættende at slutte fred med, og da jeg har på fornemmelsen, at jeg ikke er den eneste, som løber rundt med en svigtende dømmekraft blandet med lysten til at kontrollere alt, hvad der foregår i mit liv, vil jeg se, om jeg kan dele erkendelsen. Det sidste år har foræret mig to klokkeklare eksempler på, hvordan min dømmekraft har betydelige mangler.

En skade der gavner

I slutningen af april måned kom jeg til skade med mit håndled. Jeg havde været i et intenst flow med min håndstandstræning, knoklede med at balancere på en arm og var grebet af mine fremskridt. Men så fra det ene sekund til det andet overbelastede jeg mit håndled og var sat ud af træningen på ubestemt tid. Jeg kunne ikke en skid, de første par uger kunne jeg ikke en gang give hånden til andre uden store smerter. Selvsagt satte det en brat stopper for min træning og mine én-arms-håndstands-ambitioner. Enormt frustrerende og noget som slet ikke hørte til i mit flow. Timingen var elendig. Der måtte være sket en fejl.

Håndstand var (og er…) ligesom mig, og jeg var slet ikke klar til at slippe den. Det var så sikker en vej til succes og  anerkendelse at lave en håndstand. Men som situationen så ud på det tidspunkt, kunne jeg ikke engang lave et afslappet hundestræk – noget af en udfordring for mit ego. Jeg kan huske en yoga konference i Göteborg i maj måned, hvor jeg kategorisk måtte fravælge alle de workshops, som ellers var fulde af den saft og kraft og akrobatisk udfordring, jeg normalt ville vælge. Jeg kunne have stået foran de dygtigste af håndstandseksperterne og brilleret med min stabile håndstand, men nu var jeg henvist til meditation, koneyoga og sang, og hvad skulle jeg egentlig der? I hvert fald ikke imponere nogen…

Pointen er for mig, at skaden igennem fire måneder tvang mig til at disponere min tid, anderledes end jeg ellers ville have gjort og bragte mig ud i situationer, som jeg aldrig selv ville have valgt. Den ro, som skaden krævede for at kunne blive hel igen, satte mig på sporet af meditation og gav mig plads til at tænke over, hvordan jeg kunne være blevet så forgabt i at balancere på én hånd, at det skulle koste mit håndled. Da jeg en dag i slutningen af august måned for første gang igen havde modet til at afprøve min håndstand, var håndleddet tilbage i kampen, og på nærmest mirakuløs vis virkede det til, at håndstanden var blevet mere balanceret.

En gåtur med min mor i Nepal som forberedelse til fuld lotus.

Anden oplevelse er kort og klar. Jeg har de sidste to år haft et projekt om at skabe så meget åbenhed i mine hofter, at jeg kan sidde i fuld lotus stilling (padmasana), når jeg mediterer. For at nå dertil har jeg siddet en helt masse i skrædderstilling og arbejdet med alle de hofteåbnere, jeg kunne komme i nærheden af i yogaverdenen, og squattet så snart jeg kunne få plads til det. Virkelig et projekt og alt sammen meget direkte overførbart og oplagt i forhold til at komme ind i stillingen. Men det skulle vise sig at være noget helt andet, som for alvor tog ved mine hofter.

I marts måned skulle jeg med min mor til Nepal på 14 dages vandretur. Vi havde sparret de ellers venlige og hårdtarbejdende nepalesiske bærere, og jeg havde fået æren af læsset. Det var jeg glad for. Min eneste betænkelighed var, at 14 dage i bjerge med tung oppakning skulle gøre mig (og mine hofter!) stiv som et bræt. Men da jeg på 9.-dagen på vores vandretur, med helt ømme ben satte mig til rette, sad jeg for første gang i mit liv i en afslappet lotusstilling. Jeg ved ikke, om det var vandreturen, højdemeterne eller aftenen, hvor jeg meget rørt lagde min kære og højdesygeplagede mor i seng, eller noget helt fjerde, som gjorde udfaldet. Men alt det direkte og oplagte – alle hofteåbnerne og alt yogaen var for en stund lagt til side og midt i det, på en bjergside i Himalaya, der blomstrede lotussen frem.

Strategi: Vær åben og ydmyg

Det er blandt andet de to oplevelser, som har lært mig, at jeg ikke er særlig god til at regne ud, hvad det er, jeg har brug for. Indledningsvist dømte jeg begge oplevelser og det specifikke projekt, jeg havde gang i, dårlige for mig. Men når jeg nu kigger tilbage, så var det præcis det og intet andet, jeg havde brug for. Det havde jeg ikke klaret med min egen dømmekraft, og det havde jeg ikke valgt, hvis jeg selv havde haft kontrollen. Erkendelsen efterlader mig med en følelse af stor ydmyghed, og det fortæller mig, at jeg aldrig skal blive rigid i mine domme om, hvad der er godt eller dårligt for mig.

Det, som er, det er, upåagtet af min dom. Sammenholder jeg det med, at min dom efter alt at dømme ikke er i sync med virkeligheden, så kan jeg lige så godt kultivere en holdning til omstændighederne, som er åben og ydmyg. Lad os holde os på god afstand af sathed (som per definition afstår fra overraskelsen og overgivelsen til det ukendte), lad os være på vagt overfor det rigide, og det som skal være på én bestemt måde, og lad os omfavne det, vi ikke kan overskue konsekvenserne af.

Lad os kultivere modet og ydmygheden til at lade os overraske og lad os så blive overraskede igen og igen over, hvor fantastisk uforudsigelige vi selv og verden er. Lad os flyde med uden at bilde os ind, at vi kan forudsige konsekvenserne af vores valg.

IMG_8043


Hvem kunne have forudset at 25 kg på ryggen, 10 dages vandring og 3000 højdemeters stigning og fald, var det, som skulle til for at få mine ben ind i en komfortabel lotusstilling?

 

Workshops og retreats 2015

Here is a list of my (already) scheduled movement workshops and retreats in 2015. Read about each of the workshops under Workshops and Retreats above.

  • Yoga & Playfulness, Goa, Agonda (1. – 8. februar)
  • Move Copenhagen Winter Retreat, Tonsai Bay, Thailand (14 – 21. februar)
  • Urban Acroyoga Retreat IV, Berlin (16. – 19. April)
  • Fascial Fitness: Parkour Intensive (20. – 22. April)
  • Touch & Move: Thaimassage Retreat (6. – 10. of May)
  • Acroyoga Retreat @Östmargård, Sweden (21. – 24. May)
  • Warsaw Acroyoga Intensive (29. – 31. May)
  • Barcelona Yoga Conference (2. – 6. July)
  • Copenhagen Acroyoga Week (27. – 31. july)
  • Yoga & Playfulness Retreat, Portugal (20. – 26. september)

Om at skabe et hjem

For halvandet år siden vendte jeg hjem fra en rejse, som havde holdt mig på afstand af København i mere end et år. Jeg havde alt muligt jeg skulle afprøve og jeg havde ikke noget som holdt mig tilbage. Faktisk følte jeg mig ikke rigtig hjemme i København og kunne lige så godt at rejse. Min rejse endte med at jeg boede for mig selv ude på landet i Sverige i en længere periode og imens jeg boede der fik jeg for første gang siden at jeg flyttede fra mit barndomshjem følelsen af igen at være hjemme og følelsen af at høre til.

Da jeg atter rejste tilbage til København var min vigtigste opgave, at få skabt mig et hjem i byen. At blive fri for at føle mig fremmed og få skabt en hverdag, som jeg følte mig hjemme i. Det var hamrende svært og jeg endte med at gøre alt det som jeg havde gjort inden jeg tog ud på min lange rejse og jeg endte igen med at føle mig fremmed i byen.

Men heldigvis er det er slut nu. Jeg føler mig hjemme i København og den uden sammenligning vigtigste årsag til det er, at jeg er begyndt at træne akroyoga og at jeg er blevet en del af communitiet omkring akroyoga Det er vokset helt enormt hurtigt og gået fra nærmest ingenting for et år siden, til at være en gruppe med masser af energi, som hverdag får mere og mere selvtillid og hænger bedre og bedre sammen. Der er masser af mennesker som ikke kendte hinanden for et år siden, som nu mødes, træner, tager sig af hinanden og så skilles igen. Det gør de på grund af akroyogaen. De hænger sammen på grund af nogle bevægelser de har været opsat på at mestre sammen, men i sidste ende er det noget andet som det går afsted med. Ligesom mig, så smutter de fra træningen med en følelse af at høre lidt mere til og at være lidt mere til.

“Akroyogaen skaber et hjem. Der er en partner som meget konkret passer på dig og som du skal samarbejde med for at få noget til at lykkes og når du er færdig med at få bevægelsen til ske, er det svært ikke fortsat at passe lidt på hinanden”

 

Yoga Body: The Origins of Modern Posture Practice

4udaf5JPEG

Hvis man er på udkig efter en bog til at lære hvordan man trækker vejret, står på hovedet eller som blot bekræfter en i at yogaen er en dyb spirituel praksis, så er det ikke Mark Singletons bog man er ude efter. Tværtimod. Men hvis man er klar til at blive udfordret på, hvad der reelt ligger til grund for den yoga vi kender i vesten i dag og hvis man er klar til at kaste store dele af den antikke romantiske forestilling om yogaen på bålet, så er den en godt valg.

‘Yoga Body: The origins og Modern Posture Practice‘ er mest af alt en historisk forklaring af hvordan yoga er kommet til vesten (og til Indien fra vesten!) og har nået den massive udbredelse over de sidste 40 – 50 år. Den er spændende fordi den er nøgtern og faglig og aldrig blive Michael Moore’sk i sin argumentation. Selvom man ikke er i tvivl om at forfatteren finder det grinagtigt at folk bilder sig ind at de er i dyb spirituel praktisk når de dyrke gymnastik og kalder det yoga, så er det aldrig det som fylder.

Det som fylder er fortællingen er bevisførelsen for at den fysiske yogapraksis som vi kender i vesten idag mest af alt stammer fra den tidlige bodybuilding i USA og fra gymnastik og legemsøvelser fra Sverige og Danmark. Singleton påpeger at der ikke kan findes hverken billeder eller tekster  fra før det 20. århunsdrede som beskriver en fysisk yogapraksis, der strækker sig til mere end vejrtrækningsøvelser og skrædderstilling. Og når man kigger på hvad yogaen mest er kendt for i vesten idag, så kan man jo godt se komikken i, at man står der i sit Warrior pose og på det nærmeste føler sig som ét med Buddha.

Pointen for mig er ikke, at det ikke er muligt at mærke yogaen igennem bevægelser, som primært er af vestlig oprindelse. For mig er pointen, og det som bogen gør klart, at der er en enorm hykleri og falskhed midt i det rene og ægte. Og at der er masser af ord og antagelser og påstået autenticitet, som altså ikke er mere end en god fortælling.

På disse billeder fra bogen kan man se et engelsk slangemenneske fra det slutningen af det nittende århundrede og B.K.S Iyengar (af mange anerkendt som den fysiske yoga praksis fader) udføre de samme bevægelser ca. hundrede år senere.

 

 

14 yogabøger og 1 anmelder

I forbindelse med at jeg tager en yoga TTC i november og december måned, har jeg besluttet mig for at læse et udpluk af litteraturen omkring yoga. Der er meget, rigtig meget, og min forventning er, at der kommer til at være langt i mellem snapsene. Heldigvis har underviserne på læreruddannelsen shortlistet 14 bøger som de mener er læseværdige. På den måde er jeg let og smertefrit fået mere end 1000 selvhjælps/mindfullness/yoga-titler skåret ned til et realistisk antal, som det er min plan at læse i den kommende tid.

Bøgerne jeg går i kødet på er listet her og jeg vil løbende anmelde dem her på bloggen, og evt inspirere folk til at vælge eller fravælge nogle af titlerne. i min rating uddeles der 1 – 5 yogamåtter. 1 yogamåtter til den brutalt uyogiske, hensynsløst selvpromoverende og kedsommelige og 5 yogamåtter til dens modstykke. Jeg glæde r mig til at komme igang med læsningen og til at høre om der er folk som har andre forhold til bøgerne eller som evt. mener at jeg mangler nogle på listen.

 

  • Anusara Yoga Teacher Traning Manual – John Friend
  • Bhagavad Gita - Eknath Eswaran
  • Yoga sutra - George Feuerstein
  • The heart of meditation - Sally Kemptom / Swami Durganand
  • Yoga at the wall - Nancy Mac Coaghan
  • Yoga body buddha mind - Cyndi Lee
  • Light on Yoga - B.K.S Iyengar
  • Anatomy of hatha yoga - H. David Coulter
  • JivaMukti Yoga - Sharon Ganon & David Life
  • Awakening the Spine - Vanda scaravellis
  • Living your yoga – Judith Lasater
  • A path with heart - Jack Kornfield
  • Nærmere Noget – Simon Krohn
  • Tantra Illuminated – Christopher Wallis

Trappetræning

Der er ved at opstå et lille spinkelt community omkring den nordvendte trappe ved den sorte diamant. Folkene i communitiet mødes tidligt om morgenen og løber på trapper.

Jeg har altid været enormt glad for at løbe på trapper og ser det som virkelig god supplerende træning til alt andet jeg laver. De primære fysiske benefits er:

- Cardiotræning

- Eksplosiv træning. Primært for ben og center

- Skånsomt for leddene

Move Copenhagen 2013

Move Copenhagen 2013 blev afholdt på refshaleøen fra d. 13. – 15 september og blev præcist lige så livsbekræftende et arrangement som jeg havde kunne håbe på. Tankerne til bevægelsesfestivalen samlede sig i midten af april måned i år på en lejlighed på Østerbro og siden da er der blevet knoklet for at få praktikken til at gå op.

Når der bliver arrangeret noget helt nyt (altså en bevægelsesfestival på tværs af bevægelsesformer baseret på frivillighed fra de forskellige bevægelsescommunities som deltager), så er det forventeligt at der er en del besvær og gnidning og ting som “lige skal finde deres plads”. Det var der også i år og deltagerne blev en del af et event, som fungerede, men ikke på trods af deltagerne, men netop i kraft af dem. Der var masser som der ikke var tænkt på og som dukkede op undervejs og som skulle løses efter omstændighederne. Men alligevel har indtrykket fra deltagerne været, at de har haft en helt fantastisk oplevelse.

At det kan lade sig gøre fortæller mig, at konceptet er det rigtige. Der er noget i kernen, i Move Copenhagens DNA, som er helt rigtigt. Formålsparagraffen siger “a community driven festival that celebrates the diversity of movements…” og det er de to dele, som gør festivalen unik. Der er fællesskaber som går sammen om at skabe et nyt og spontant fællesskab og så er der en masse kroppe, som prøver kræfter med nye bevægelsesformer. Inden for hver bevægelsesform er der folk som er glade begyndere og folk som er på højeste niveau i europa. Den blanding skaber udvikling.

 

Mere info her: www.movecopenhagen.com