For halvandet år siden vendte jeg hjem fra en rejse, som havde holdt mig på afstand af København i mere end et år. Jeg havde alt muligt jeg skulle afprøve og jeg havde ikke noget som holdt mig tilbage. Faktisk følte jeg mig ikke rigtig hjemme i København og kunne lige så godt at rejse. Min rejse endte med at jeg boede for mig selv ude på landet i Sverige i en længere periode og imens jeg boede der fik jeg for første gang siden at jeg flyttede fra mit barndomshjem følelsen af igen at være hjemme og følelsen af at høre til.

Da jeg atter rejste tilbage til København var min vigtigste opgave, at få skabt mig et hjem i byen. At blive fri for at føle mig fremmed og få skabt en hverdag, som jeg følte mig hjemme i. Det var hamrende svært og jeg endte med at gøre alt det som jeg havde gjort inden jeg tog ud på min lange rejse og jeg endte igen med at føle mig fremmed i byen.

Men heldigvis er det er slut nu. Jeg føler mig hjemme i København og den uden sammenligning vigtigste årsag til det er, at jeg er begyndt at træne akroyoga og at jeg er blevet en del af communitiet omkring akroyoga Det er vokset helt enormt hurtigt og gået fra nærmest ingenting for et år siden, til at være en gruppe med masser af energi, som hverdag får mere og mere selvtillid og hænger bedre og bedre sammen. Der er masser af mennesker som ikke kendte hinanden for et år siden, som nu mødes, træner, tager sig af hinanden og så skilles igen. Det gør de på grund af akroyogaen. De hænger sammen på grund af nogle bevægelser de har været opsat på at mestre sammen, men i sidste ende er det noget andet som det går afsted med. Ligesom mig, så smutter de fra træningen med en følelse af at høre lidt mere til og at være lidt mere til.

“Akroyogaen skaber et hjem. Der er en partner som meget konkret passer på dig og som du skal samarbejde med for at få noget til at lykkes og når du er færdig med at få bevægelsen til ske, er det svært ikke fortsat at passe lidt på hinanden”