Skip to Content

Tag Archives: inspirere

14 yogabøger og 1 anmelder

I forbindelse med at jeg tager en yoga TTC i november og december måned, har jeg besluttet mig for at læse et udpluk af litteraturen omkring yoga. Der er meget, rigtig meget, og min forventning er, at der kommer til at være langt i mellem snapsene. Heldigvis har underviserne på læreruddannelsen shortlistet 14 bøger som de mener er læseværdige. På den måde er jeg let og smertefrit fået mere end 1000 selvhjælps/mindfullness/yoga-titler skåret ned til et realistisk antal, som det er min plan at læse i den kommende tid.

Bøgerne jeg går i kødet på er listet her og jeg vil løbende anmelde dem her på bloggen, og evt inspirere folk til at vælge eller fravælge nogle af titlerne. i min rating uddeles der 1 – 5 yogamåtter. 1 yogamåtter til den brutalt uyogiske, hensynsløst selvpromoverende og kedsommelige og 5 yogamåtter til dens modstykke. Jeg glæde r mig til at komme igang med læsningen og til at høre om der er folk som har andre forhold til bøgerne eller som evt. mener at jeg mangler nogle på listen.

 

  • Anusara Yoga Teacher Traning Manual – John Friend
  • Bhagavad Gita - Eknath Eswaran
  • Yoga sutra - George Feuerstein
  • The heart of meditation - Sally Kemptom / Swami Durganand
  • Yoga at the wall - Nancy Mac Coaghan
  • Yoga body buddha mind - Cyndi Lee
  • Light on Yoga - B.K.S Iyengar
  • Anatomy of hatha yoga - H. David Coulter
  • JivaMukti Yoga - Sharon Ganon & David Life
  • Awakening the Spine - Vanda scaravellis
  • Living your yoga – Judith Lasater
  • A path with heart - Jack Kornfield
  • Nærmere Noget – Simon Krohn
  • Tantra Illuminated – Christopher Wallis

Move Copenhagen 2013

Move Copenhagen 2013 blev afholdt på refshaleøen fra d. 13. – 15 september og blev præcist lige så livsbekræftende et arrangement som jeg havde kunne håbe på. Tankerne til bevægelsesfestivalen samlede sig i midten af april måned i år på en lejlighed på Østerbro og siden da er der blevet knoklet for at få praktikken til at gå op.

Når der bliver arrangeret noget helt nyt (altså en bevægelsesfestival på tværs af bevægelsesformer baseret på frivillighed fra de forskellige bevægelsescommunities som deltager), så er det forventeligt at der er en del besvær og gnidning og ting som “lige skal finde deres plads”. Det var der også i år og deltagerne blev en del af et event, som fungerede, men ikke på trods af deltagerne, men netop i kraft af dem. Der var masser som der ikke var tænkt på og som dukkede op undervejs og som skulle løses efter omstændighederne. Men alligevel har indtrykket fra deltagerne været, at de har haft en helt fantastisk oplevelse.

At det kan lade sig gøre fortæller mig, at konceptet er det rigtige. Der er noget i kernen, i Move Copenhagens DNA, som er helt rigtigt. Formålsparagraffen siger “a community driven festival that celebrates the diversity of movements…” og det er de to dele, som gør festivalen unik. Der er fællesskaber som går sammen om at skabe et nyt og spontant fællesskab og så er der en masse kroppe, som prøver kræfter med nye bevægelsesformer. Inden for hver bevægelsesform er der folk som er glade begyndere og folk som er på højeste niveau i europa. Den blanding skaber udvikling.

 

Mere info her: www.movecopenhagen.com