4udaf5JPEG

Hvis man er på udkig efter en bog til at lære hvordan man trækker vejret, står på hovedet eller som blot bekræfter en i at yogaen er en dyb spirituel praksis, så er det ikke Mark Singletons bog man er ude efter. Tværtimod. Men hvis man er klar til at blive udfordret på, hvad der reelt ligger til grund for den yoga vi kender i vesten i dag og hvis man er klar til at kaste store dele af den antikke romantiske forestilling om yogaen på bålet, så er den en godt valg.

‘Yoga Body: The origins og Modern Posture Practice‘ er mest af alt en historisk forklaring af hvordan yoga er kommet til vesten (og til Indien fra vesten!) og har nået den massive udbredelse over de sidste 40 – 50 år. Den er spændende fordi den er nøgtern og faglig og aldrig blive Michael Moore’sk i sin argumentation. Selvom man ikke er i tvivl om at forfatteren finder det grinagtigt at folk bilder sig ind at de er i dyb spirituel praktisk når de dyrke gymnastik og kalder det yoga, så er det aldrig det som fylder.

Det som fylder er fortællingen er bevisførelsen for at den fysiske yogapraksis som vi kender i vesten idag mest af alt stammer fra den tidlige bodybuilding i USA og fra gymnastik og legemsøvelser fra Sverige og Danmark. Singleton påpeger at der ikke kan findes hverken billeder eller tekster  fra før det 20. århunsdrede som beskriver en fysisk yogapraksis, der strækker sig til mere end vejrtrækningsøvelser og skrædderstilling. Og når man kigger på hvad yogaen mest er kendt for i vesten idag, så kan man jo godt se komikken i, at man står der i sit Warrior pose og på det nærmeste føler sig som ét med Buddha.

Pointen for mig er ikke, at det ikke er muligt at mærke yogaen igennem bevægelser, som primært er af vestlig oprindelse. For mig er pointen, og det som bogen gør klart, at der er en enorm hykleri og falskhed midt i det rene og ægte. Og at der er masser af ord og antagelser og påstået autenticitet, som altså ikke er mere end en god fortælling.

På disse billeder fra bogen kan man se et engelsk slangemenneske fra det slutningen af det nittende århundrede og B.K.S Iyengar (af mange anerkendt som den fysiske yoga praksis fader) udføre de samme bevægelser ca. hundrede år senere.